Uddannelsen
| Hvad er Shiatsu? |
|
|
|
|
Se også artiklen om Zen Shiatsu Shiatsu er en kropsterapi, der stammer fra traditionel kinesisk lægekunst, og som har fået sin nuværende form i Japan. I modsætning til traditionel vestlig massage, er Shiatsu ikke kun baseret på kendskab til anatomi. Ligeså vigtig er en grundlæggende forståelse for ki-energiens anatomi. Ki er den levende energi, der giver liv til vores krops fysiske funktioner og struktur. Det er gennem en fin justering af denne funktionelle energi, fremfor en behandling af kroppens struktur dvs. muskler, led, mv. at Shiatsu opnår en dyb, helbredende virkning. Denne enestående måde at anskue kroppen på, har ikke brug for at skelne mellem fysiske eller følelsesmæssige problemer, da ki-energi omfatter alle vores indre og ydre sanser og rørelser, og den kommunikation og integration der konstant foregår mellem dem.
En ældre fortolkning af ordet shiatsu
Ordet shiatsu er en sammensmeltning af to japanske skrifttegn, som har forskellige betydninger. Den mest populære oversættelse er ‘finger (eller tommel) tryk’. Men det, som gør shiatsu anderledes end andre former for ‘bodywork’, er egentlig en ældre fortolkning af disse skrifttegn. "Shi" betyder ‘bevidsthed og "atsu" betyder ‘at samle’.
|
| Senest opdateret den Fredag, 12 Marts 2010 11:12 |

Hvad er Shiatsu


