Uddannelsen
| 2 årig uddannelse til Shiatsu terapeut |
|
|
|
|
Shiatsu Skolen Danmarks 2 årige uddannelse til Shiatsu terapeut henvender sig til den som ønsker at studere Shiatsu på højt niveau. Center ved vandet uddanner kompetente Shiatsu terapeuter der er i stand til at stille en præcis orientalsk diagnose som baggrund for korrekt behandling og rådgivning. Program for Zen Shiatsu diplom-uddannelse: Første del:Etablering af fundament: Her lærer du grundlæggende shiatsuteknikker. • At øve pres med brug af mindst mulig kræfter. • At få en følelse af at smelte sammen med klienten ved berøring. • At spænde af og bruge kropsvægt korrekt. • At lokalisere de 12 klassiske meridianer og nogle af deres hovedpunktgrupper. • Hvilke stillinger åbner meridianerne og gør dem mere tilgængelige. • At øve pres med fingre, albuer og knæ. Du får også kendskab til orientalsk diagnose • Ansigtsdiagnose • Rygdiagnose • Foddiagnose De fem elementer er et af de grundlæggende principper i orientalsk medicin. Du får kendskab til et skema over korrespondance og organfunktioner. De lærer 3 behandlingsprogrammer. De kan umiddelbart bruges til behandlinger af venner og familie. At udvide kunsten at diagnosticere og behandle • Du lærer japansk haradiagnose • Du får kendskab til zen shiatsu og lærer at mærke kyo og jitsu områder • Du lærer at mærke kvaliteten af energi i meridianer, hara og gennem hele hele kroppen • Du lærer at skrive case historier ned og forstå dem fra et orientalsk medicinsk synspunkt. Det er vigtigt at have et klart billede af klienten før behandling, så vi kan lægge en behandlingsstrategi. I undervisningen indgår at forstå hvert organsystems fysiske, emotionelle og adfærdsmæssige "personligheder", så vi lærer at sammensætte en holistisk behandling. Anden del: Zen Shiatsu teori og praksis I denne del af forløbet udbygger vi vores kendskab til energibanerne ved at lære zen shiatsuens unikke meridiansystem at kende. Det giver os mulighed for at øge kreativiteten og mangfoldigheden af vores praksis. Vi lærer hvordan og hvornår vi bruger meridianstræk i en behandling og hvordan vi arbejder direkte med organcentrene. Vi lærer også at bruge krop og meridian scanning som et redskab til diagnose og behandling, så vi kan holde øje med forandringer under en behandling.. I uddannelsesforløbet er der 8 superviserede elevklinikker. Det giver dig mulighed for at få klinisk erfaring. Som en del af uddannelsen integreres der 50 timers psykologi, 50 timers introduktion til anden alternativ behandling og 10 timers vejledning i klinikførelse. Kursuskrav: 80 % fremmøde til alle klasser og klinikker. 75 dokumenterede behandlinger. 10 behandlinger af en certificeret shiatsu behandler. Tilfredsstillende gennemførsel af praktisk og teoretisk eksamen, Øvrige komponenter: I løbet af shiatsu-uddannelsen forfiner vi hele tiden vores følsomhed over for energi, dens bevægelse i, på og omkring kroppen. Vores fokus på praksis i uddannelsen giver os mulighed for at opleve shiatsubehandling både fra giverens og modtagerens perspektiv. Vi arbejder også med os selv gennem meditation og qi gong som supplerende praksis. .
|
| Senest opdateret den Mandag, 26 Juli 2010 13:56 |

Uddannelse 2010


